Websiteoptimering

Hvad skal optimeres?

Hvad skal I gøre for at få succes med jeres hjemmeside? Det spørgsmål kan besvares meget enkelt.
1) Maksimer antallet af besøgende fra jeres målgruppe. Jo flere af de rette besøgende, des højere omsætning.
2) Få de besøgende til at blive til kunder. Jo højere konverteringsrate, des højere omsætning.
3) Få kunderne til at købe mere end en enkelt vare. Jo større mersalg, des højere omsætning.
4) Få kunderne til at komme igen. Jo flere kunder, der kommer igen, des højere omsætning.
5) Gør det nemt at være besøgende på jeres hjemmeside. Jo færre kunder, I mister på grund af ringe brugervenlighed, des større omsætning.

Hvad kan vi hjælpe med?

Den vanskelige opgave er ikke at opliste hvad, der skal optimeres. Den vanskelige opgave er at gøre det i praksis. Af de 5 punkter nævnt ovenfor er vi specialister i punkt 2 og 3 - maksimering af konverteringer og mersalg. Med afsæt i den nyeste forskning indenfor datadrevne beslutninger og mange års praktisk erfaring med statistisk analyse tilbyder vi metoderne og værktøjerne, der gør forskellen. Vi er religiøse omkring databaserede beslutninger. Vi tror på nytten af guidelines og anerkender de kunstneriske færdigheder, der ligger til grund for flotte hjemmesider, men hvis data viser, at andre løsninger er bedre, så er det dem vi implementerer.

Maksimering af konverteringer

For at få flere af jeres besøgende til at konvertere må I tilbyde de varer, kunderne efterspørger, på en attraktiv og brugervenlig hjemmeside. De besøgende skal få lyst til at købe hos jer. Med vores metoder inden for a/b test, som er mere sofistikerede end dem, der er på markedet i dag, kan vi afgøre, om jeres hjemmeside er trimmet optimalt til salg. Vi har praktisk erfaring med test på mange forskellige typer af hjemmesider og vi er opdateret på den nyeste forskningsbaserede viden. Kontakt vores konsulent, Klaus Svarre, der er lektor på IT Universitetet i København, hvor han underviser i a/b test, hvis du vil have en uforpligtende snak om a/b test hos jer.

Maksimering af mersalg

For at øge det gennemsnitlige salg pr. kunde må I tilbyde relevante tillægsprodukter til de varer, kunden allerede har lagt i kurven. Den bedste løsning er ikke blot at vise jeres mest sælgende produkter. Baseret på analyser af de produktkombinationer, jeres kunder køber, tilbyder vi, at jeres webshop viser kunderne de mest relevante tillægsprodukter. Dette fører beviseligt til højere gennemsnitligt mersalg. Ud fra devicen: ”Kunder, der købte denne vare, A, købte også denne vare B” finder vi ved hjælp af avancerede statistiske analyser de produkter, som kunderne med størst sandsynlighed vil købe - og får jeres webshop til at vise dem.

Hør mere

Kontakt

Ring eller skriv for at få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.


Kalus
Strandgade 44 D,
1401 København K

(+45) 25 151 152
kalus@kalus.dk
CVR: 26 43 27 31

Send e-mail